3 Støj fra installationer
Dette afsnit beskriver lydbestemmelser samt støjmæssige aspekter vedrørende tekniske installationer til styring af indeklima og energiforhold.
Grænseværdier for støj fra installationer findes dels i bygningslovgivningen, dels i miljølovgivningen.
Forhold vedrørende lydisolering mellem boliger i småhuse og krav til konstruktioner behandles i SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen et al., 2015).
3.1 Lydkrav til tekniske installationer
Krav til bygningers akustiske indeklima findes i Bygningsreglement 2015, kapitel 6.4, Akustisk indeklima, der indledes med den generelle bestemmelse om, at ’bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold’ (BR15, kap. 6.4.1, stk. 1).
For boliger er funktionskrav til det akustiske indeklima beskrevet i stk. 1 i kapitel 6.4.2, Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning:
'Boliger og lignende bygninger, der benyttes til overnatning, skal, såvel som bygningernes installationer, udformes på en sådan måde så personer, der opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra rum i tilgrænsende bolig- og erhvervsenheder, fra bygningens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner’.
For de specifikke grænseværdier for støjniveauer fra tekniske installationer til opfyldelse af funktionskravet henviser Bygningsreglement 2015 til lydklasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007), se tabel 6. Desuden er den bedre lydklasse B angivet til anvendelse for bygherrer, der ønsker en bedre lydklasse end bygningsreglementets minimumskrav. Grænseværdier for lydklasse B kan anbefales for ventilationsanlæg i soverum (Sintef Byggforsk, 2015).
Tabel 6. Indendørs støj fra tekniske installationer. Grænseværdier angivet som højeste værdier for A-vægtet, ækvivalent lydtrykniveau, LAeq,T. Grænseværdierne gælder for de enkelte installationer og umøblerede rum (Dansk Standard, 2007).
Rumtype | Målestørrelse | Klasse B | Klasse C |
|---|---|---|---|
I beboelsesrum, fælles opholdsrum og køkkener | LAeq,T | ≤ 25 dB | ≤ 30 dB |
Krav til støjniveauer udendørs ved boliger fra installationer findes i miljølovgivningen i vejledningen Ekstern støj fra virksomheder (Miljøstyrelsen, 1984a), se tabel 7. Vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd i beboelsesrum kan findes i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015 (de Place Hansen, 2016).
Tabel 7. Vejledende grænseværdier for støjbelastningen i åben og lav boligbebyggelse udendørs fra bygningens installationer (Miljøstyrelsen, 1984a). Grænseværdier gælder også i sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder.
Område | Målestørrelse | Støjniveau |
|---|---|---|
Udendørs 1) Umiddelbart uden for bygningernes vinduer til beboelsesrum og køkken På rekreative arealer, dvs. primære udendørs opholdsarealer, inkl. terrasser, altaner mv. (men ikke gangarealer) | Lr | ≤ 35 dB 2) |
1) Gælder også ved naboboliger
2) Inklusive boligens egne faste installationer som varmepumper, aftræk mv.
Kontrolmålinger
Kontrolmålinger tjener til dokumentation af, om kravene til det akustiske indeklima og krav til udendørs støjniveauer er opfyldt. Bygherren kan opstille skrappere krav, end hvad der kræves i lovgivningen. I sådanne tilfælde er der særlig god grund til at få udført kontrolmålinger, da det kan være meget kompliceret at få installationerne bragt i orden på et senere tidspunkt.
Det akustiske indeklima skal som minimum overholde bygningsreglementets krav. Kommunen kan stille krav om lydmålinger i den færdige bygning i byggetilladelsen (BR15, kap. 1.4, stk. 2). Målingerne udføres som stikprøvekontrol. Hvordan og efter hvilke målestandarder, kontrolmålinger bør udføres, samt specifik vejledning om forhold, der ikke er fastlagt i målestandarderne, er beskrevet i SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger (Rasmussen, Hoffmeyer & Olesen, 2017).
Kontrol af udendørs støjniveauer udføres efter vejledningen Måling af ekstern støj fra virksomheder (Miljøstyrelsen, 1984b).
3.2 Tekniske installationer
Boligen skal forsynes med en række installationer for at opnå et godt indeklima, hvad angår varme, køling, ventilation og lys, for eksempel:
- Ventilationsanlæg med formålet at skaffe frisk luft og temperaturregulering
- Varmeanlæg til opvarmning af boligen på årstider, hvor der ellers er for koldt
- Elektriske installationer, evt. solcelleanlæg.
Et fingerpeg om udbredelsen af tekniske installationer relateret til indeklima og energiforbrug, kan fås fra en undersøgelse af 370 nye lavenergihuse (Knudsen & Kragh, 2014), der viser, at de mest udbredte tekniske installationer er solceller til el-produktion (71 %), ventilationsanlæg med varmegenvinding (67 %) og varmepumpe, jordvarmeanlæg (væske til vand-varmepumpe) (56 %). Fjernvarme forekommer i 28 % af husene.
I dette afsnit beskrives nogle støjmæssige aspekter relateret til de enkelte installationstyper. Der tages udgangspunkt i, at et nyt småhus typisk vil være forsynet med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding samt enten et varmepumpeanlæg eller fjernvarme. Desuden kan nye huse også have et solcelleanlæg til produktion af el.
De nævnte anlæg består af talrige komponenter, og en del af disse er potentielt generende støjkilder, fx cirkulationspumper, ventiler, spjæld og ventilatorer. Derfor er det vigtigt at vælge de mindst støjende produkter, og i projektmaterialet bør der stilles krav til produkterne.
Støjdata fra for eksempel varmepumper bør angives som ’lydeffektniveau’, som ikke må forveksles med ’lydtrykniveau’, der anvendes i myndighedskravene, selv om der er en sammenhæng. Lydeffekt er analog med varmeeffekt, og lydtryk med temperatur. Når en varmekilde tilsluttes, afgives der varme, men temperaturen afhænger ikke kun af denne varmekilde, men også af de lokale forhold og for eksempel af, om der er andre varmekilder og af omgivelserne i øvrigt. Tilsvarende vil støjen (lydtrykniveauet) ikke kun afhænge af den konkrete støjkilde, men også af afstanden og omgivelserne i øvrigt, samt af om der er andre støjkilder.
3.2.1 Ventilationsanlæg
Et mekanisk ventilationssystem kan give anledning til støjgener. Én støjkilde er direkte, mekanisk støj fra aggregatet, dvs. fra for eksempel ventilatorer eller en roterende varmegenvinder. En anden kilde er støj, som skyldes kanalsystemet. Kanalsystemet kan medvirke til overføring af støj dels fra aggregatet til beboelsesrum og dels mellem rum, som betjenes af en fælles ventilationskanal. Desuden kan luftens strømning i kanalerne medføre støj fra kanalsystemet samt fra fraluftsventiler og tilluftsarmaturer.
Modvirkning af støj fra ventilationsaggregat
Støj fra et ventilationsaggregat kan først og fremmest modvirkes ved at placere aggregatet i størst mulig afstand fra beboelsesrum og naturligvis især soverum. Derudover kan støjgener nedbringes ved at anbringe aggregatet på en vibrationsfri flade og på vibrationsdæmpende underlag. Overføring af vibrationer og i nogen grad overføring af støj fra aggregat til kanalsystem kan modvirkes ved hjælp af fleksible kanalforbindelser ved aggregatet.
Eksempel på vibrationsdæmpet opstilling af ventilationsaggregat i loftrum er vist i figur 19.
Figur 19. Eksempel på vibrationsdæmpet opstilling af ventilationsaggregat i loftrum på underlag af supplerende spærremasse bestående af betonflise på 100 mm vibrationsdæmpende isolering, fx trykfast mineraluldsisolering. Gennemføringer for installationstilslutninger er ikke vist, se afsnit 2.3.1, Placering af aggregat.
Modvirkning af støj fra ventiler og armaturer
Støj fra fraluftsventiler og tilluftsarmaturer kan være mere generende. Støjen kan stamme fra luftstrømning gennem ventiler og armaturer, eller det kan være mekanisk støj fra ventilationsaggregatet. Mekanisk støj kan blive transmitteret via ventilationskanalerne til rummene. For at modvirke transmission af støj bør der være lyddæmpere ved ventilationsaggregatet. Desuden bør kanaltilslutningerne til aggregatet være udført med fleksible forbindelser, så vibrationer ikke kan forplante sig til kanalsystemet. Endelig anbefales det at montere lyddæmpere i nærheden af ventiler og armaturer i de enkelte beboelsesrum. Formålet er, at modvirke at lyd transmitteres mellem rum via ventilationskanalerne, se figur 20. Et eksempel på en lyddæmper er vist i figur 21.
Figur 20. Eksempel på placering af lyddæmpere på ventilationskanaler ved ventilationsaggregat og ved ventiler og armaturer i beboelsesrum.
Figur 21. Principudsnit, der viser eksempel på opbygning af cirkulær lyddæmper.
Modvirkning af støj fra luftstrømning
Støj fra luftens strømning i kanalsystemet forsøges i nogle tilfælde reduceret ved hjælp af ledeplader i bøjninger og afgreninger. Løsningen er i teorien god, men erfaringer fra praksis har vist, at hvis ledepladerne rammes skævt af luftstrømmen, opstår der yderligere støj. Ud fra et lydteknisk synspunkt må anvendelse af ledeplader frarådes.
Ventilationskanaler skal isoleres for at modvirke varmetab og for at modvirke kondensdannelse i kanalerne. Varmeisolering vil også reducere støj fra luftens strømning i kanalsystemet.
Støjniveauet afhænger blandt andet af luftens strømningshastighed. Under nødvendig hensyntagen til de aktuelle pladsforhold til føring af kanalerne, skal kanaldimensioner derfor vælges så tilpas store, at lufthastigheden begrænses. Som tommelfingerregel bør lufthastigheden ikke overstige ca. 3 m/s. Imidlertid vil den støj, der genereres ved luftens strømning i kanalsystemet, normalt ikke være udslagsgivende for støjen fra ventilationsanlægget.
Eksempel: Et hus med et samlet etageareal på 150 m2 skal tilføres mindst 45 l/s, jf. BR15 (150 m2 ∙ 0,3 l/s pr. m2 = 45 l/s ~ 0,045 m3/s). Vælges hovedkanalen til Ø160 (rund kanal, d = 160 mm), som har tværsnitsarealet 0,02 m2, vil lufthastigheden i kanalen blive ca. 2,3 m/s.
En lufthastighed større end tommelfingerreglens ca. 3 m/s vil ikke i alle tilfælde give anledning til støjgener, men det skal tages i betragtning, at de nævnte 45 l/s er minimum udelufttilførsel for det pågældende hus. I perioder kan der være behov for forceret ventilation med større luftmængder.
3.2.2 Varmepumper
Fælles for forskellige varmepumpesystemer er, at de består af to dele: En udvendig del, der optager energi fra for eksempel solen, udeluften eller undergrunden, og en indvendig del, der leder den optagne energi rundt i husets opvarmningssystem, fx varmtvandsbeholder, radiatorer eller gulvvarmeinstallation.
Begge tekniske systemer kan i forskellig grad give anledning til støjgener for husets beboere, men nogle systemer kan også medføre støjgener for naboer.
I dette afsnit fokuseres særligt på løsninger til modvirkning af støj fra luft-til-vand-varmepumper.
Luft-til-vand-varmepumpe
Den udvendige del af luft-til-vand-varmepumpe består typisk af en ventilator og en kompressor, og den indvendige del af en cirkulationspumpe og varmeveksler.
Følgende vejledning kan gives for at minimere støjen fra luft-til-vand-varmepumpers udvendige del (Energistyrelsen, 2012):
- Placer og orienter varmepumpens udvendige del så langt væk som muligt fra vinduer til beboelsesrum og naboskel.
- Vælg en varmepumpe med lav lydeffektniveau
- Støjdæmp og afskærm varmepumpen.
- Opstil varmepumpen vibrationsisoleret på selvstændigt fundament på terræn med mindst samme vægt som varmepumpen.
- Vælg rørgennemføringer og fastgørelser af rør, der er vibrationsisolerende.
- Tilsvarende gælder for varmepumpens indvendige del, der også bør opstilles på vibrationsdæmpende, tungt underlag. Det frarådes af støjhensyn at montere varmepumpens enheder på lette vægge.
For alle tilfælde gælder, at installationsvejledningen for den konkrete varmepumpe altid skal følges. For eksempel må en støjafskærmning ikke forhindre, at varmepumpen tilføres den nødvendige driftluft.
Detaljeret vejledning for støjtekniske hensyn ved opstilling af luft-til-vand-varmepumper findes i vejledningen Styr på støjen (Energi-styrelsen, 2012). I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et interaktivt, webbaseret beregningsprogram, hvor det ud fra varmepumpens støjdata er muligt grafisk at vurdere støjudbredelsen, inden varmepumpen opstilles et specifikt sted på en konkret adresse (www.energistyrelsen.dk).
Eksempler på støjafskærmede og vibrationsisolerede opstillinger af luft-til-vand-varmepumpers udvendige del er vist på figur 22.
3.2.3 Solcelleanlæg
Solcelleanlæg er i sig selv lydløse, mens invertere, som omformer jævnstrøm til vekselstrøm, kan give generende lyde, når relæet slår til og fra, hvilket dog kun sker, når solen skinner, så der vil ikke være problemer om natten. Der kan også være støj fra køling eller ventilation af invertere.
Invertere er normalt placeret indendørs, og de bør derfor placeres i selvstændige rum, fx i et bryggers, så de ikke giver gener i boligers opholdsrum. Ved indendørs placeringer bør der vælges støjsvage invertere.
Figur 22. Retningslinjer og eksempler på afskærmet og vibrationsisoleret opstilling af luft-til-vand-varmepumpe, udendørs del (Energistyrelsen, 2012).
a) Afskærmning på siden af varmepumpen.
b) Afskærmning foran varmepumpen.