5 Energiforbrug
I dette afsnit behandles bestemmelser i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) vedrørende energikrav til småhuse.
For fuldstændighedens skyld er udvalgte bestemmelser for andre beboelsesbygninger, fx etageboliger også behandlet, mens bestemmelser, der gælder eksempelvis kontorbyggeri, skoler og institutioner, ikke er behandlet.
Desuden gives en kort gennemgang af de tekniske krav, der stilles til vedvarende energianlæg som solvarme-, solcelle- og varmepumpeanlæg.
5.1 Energibestemmelser
Bygningsreglement 2015
Energikrav til småhuse i Bygningsreglement 2015 fremgår af kapitel 7, Energiforbrug.
Krav til udførelse, drift, vedligeholdelse og energibehov for energikrævende installationer behandles i kapitel 8, Installationer.
Ved dokumentation af, at bygningsreglementets energikrav er opfyldt, benyttes beregningsmetoden angivet i SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm & Grau, 2016). Bygningsreglementet anfører, at medmindre andre beregningsforudsætninger kan begrundes for den aktuelle opgave, anvendes de forudsætninger, der er angivet i SBi-anvisning 213. Beregningerne kan gennemføres ved hjælp af Be15, som er et beregningsprogram, der er knyttet til SBi-anvisning 213.
Standarder og EU-forordninger
Bygningsreglement 2015 henviser normativt til DS 418, Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011a), som derfor også udgør en del af lovgivningen vedrørende bygningers energiforhold. DS 418 angiver regler for beregning af bygningers varmetab, konstruktionsdeles varmetransmissionskoefficienter (U-værdier) samt fastsættelse af materialers varmeledningsevne (λ-værdier). DS 418 angiver også linjetabskoefficienter (Ψ-værdier) og punkttabskoefficienter (χ-værdier) for typisk forekommende kuldebroer.
Bygningsreglement 2015 henviser desuden til en række standarder og EU-forordninger vedrørende særlige energikrav til installationer, se afsnit 5.5, Energikrav til installationer.
5.2 Småhuses energibehov
Bygningsopvarmning
Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi (BR15, kap. 7.1, stk. 7). Med vedvarende energi forstås energi fra vedvarende, ikke-fossile kilder i form af blandt andet vindkraft, solenergi, varmepumper, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg, biogas og bioolie. I bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet er muligt, kan bygningsopvarmning dog baseres på fjernvarme (BR15, kap. 7.1, stk. 8).
Energikrav
Bygningsreglement 2015 opererer med energikrav i to forskellige bygningsenergiklasser og tre forskellige detaljeringsniveauer.
Grundlæggende dækker bygningsreglementet såkaldt ’standardbyggeri’, men rummer desuden krav til en frivillig bygningsenergiklasse betegnet ’bygningsklasse 2020’.
For hver af de to bygningsenergiklasser stiller bygningsreglementet energikrav på tre detaljeringsniveauer. Detaljeringsniveauerne betegnes (se også figur 24):
- Energiramme
- Dimensionerende transmissionstab
- Mindste varmeisolering (eller mindstekrav til varmeisolering).
Nyt byggeri skal for en given bygningsenergiklasse opfylde alle krav ved alle tre detaljeringsniveauer.
Energikrav til småhuse i Bygningsreglement 2015 omfatter også krav til klimaskærmens lufttæthed.
Beregningsdokumentation for, at krav til energiramme og dimensionerende transmissionstab er opfyldt, eftervises med metoden beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm & Grau, 2016).
Bygningsenergiklasserne og detaljeringsniveauerne er nærmere beskrevet i de følgende afsnit.
Figur 24. Illustration af de tre detaljeringsniveauer af energikrav til småhuse i Bygningsreglement 2015.
Energiramme
Bygningsreglements energikrav til småhuse er formuleret som et funktionskrav på bygningsniveau i form af en energiramme. Energirammen angiver et maksimalt behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand i forhold til det opvarmede etageareal (BR15, kap. 7.2.1, stk. 1, og 7.2.2, stk. 1).
Energirammen giver frihed til at opføre nye småhuse med et individuelt design med hensyn til form og materialer, så længe det beregnede energibehov til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand er lavere end energirammen.
For at fremme energieffektivt byggeri er der i Bygningsreglement 2015 medtaget en definition på en lavenergiklasse, som er frivillig og betegnes bygningsklasse 2020 (BR15, kap. 7.2.4).
Tabel 8 viser de to energirammer for boliger for henholdsvis standardbyggeri og bygningsklasse 2020. Det bemærkes i øvrigt, at opfyldelse af bygningsklasse 2020 også kræver opfyldelse af en række yderligere krav relateret til indeklimaet (BR15, kap. 7.2.4.1). Bygningsklasse 2020 forventes at danne baggrund for skærpede energibestemmelser i et kommende bygningsreglement.
Tabel 8. Energiramme for boliger som standardbyggeri og bygningsklasse 2020 (BR15, kap. 7.2.2, stk. 1, og kap. 7.2.4.2, stk. 1).
Bygningsenergiklasse | Energiramme [kWh/m²] | Eksempel 1: Energiramme for enfamiliehus på 200 m2 | Eksempel 2: Energiramme for enfamiliehus på 200 m2 og 100 m² opvarmet kælder 2) |
|---|---|---|---|
Standardbyggeri | 30 + 1000 / A 1) | 35 kWh/m2 | 34 kWh/m² |
Bygningsklasse 2020 | 20 | 20 kWh/m2 | 20 kWh/m2 |
1) A er det opvarmede etageareal, se Appendiks C, afsnit B3 Bebyggelsesprocent, etageareal, opvarmet etageareal m.m.
2) 50 % af kælderarealet indgår i energirammen, se afsnit 5.2.1, tabel 11.
Transmissionstab og mindste varmeisolering
Ud over energirammekravet er der krav på bygningsdelsniveau til klimaskærmens varmeisoleringsevne – dels i form af et dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen som helhed og dels mindstekrav til varmeisolering for de enkelte bygningsdele. Dette sikrer, at klimaskærmen som helhed og bygningsdelene enkeltvis udføres med et fornuftigt varmeisoleringsniveau. Kravene minimerer risikoen for, at der forekommer træk og fugtproblemer forårsaget af dårligt varmeisolerede konstruktioner og samlinger.
Krav til dimensionerende transmissionstab og mindste varmeisolering gennemgås i henholdsvis afsnit 5.3, Dimensionerende transmissionstab, og 5.4, Mindstekrav til varmeisolering.
Lufttæthed
Utætheder i klimaskærmen, fx omkring vinduer, yderdøre og ved samlinger mellem bygningsdele, medfører øget varmetab. Derfor stilles der i Bygningsreglement 2015 også krav til klimaskærmens lufttæthed (BR15, kap. 7.2.1, stk. 4 og 7.2.4.1, stk. 5).
Luttætheden testes ved en standardiseret metode ved trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen ved en trykforskel på 50 Pa mellem ude og inde. De øvre grænseværdier for volumenstrømmen gennem utætheder for henholdsvis standardbyggeri og bygningsklasse 2020 fremgår af tabel 9.
Forhold vedrørende udførelse af måling af lufttæthed gennemgås i afsnit 5.8, Klimaskærmens tæthed.
Tabel 9. Øvre grænseværdier for volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen ved en trykforskel på 50 Pa for henholdsvis standardbyggeri og bygningsklasse 2020 (BR15, kap.7.2.1, stk. 4 og kap. 7.2.4.1, stk. 3).
Bygningsenergiklasse | Volumenstrøm [l/s pr. m2 opvarmet etageareal] |
|---|---|
Standardbyggeri | 1,0 1) |
Bygningsklasse 2020 | 0,5 2) |
1) For etagearealer, hvor der foretages trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energibehovet. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa (BR15, kap. 7.2.1, stk. 5).
2) For alle bygninger, der opføres som bygningsklasse 2020, stilles der krav om dokumentation af, at klimaskærmens tæthed er eftervist ved prøvning (BR15, kap. 1.4, stk. 2).
Lufttæthedens betydning for energibehovet for småhuse er vist i figur 25. Figuren viser for eksempel, at det samlede energibehov for et småhus vil falde med ca. 5 %, hvis tætheden opfylder krav til bygningsklasse 2020 i stedet for krav til standardbyggeri.
Figur 25. Eksempel på lufttæthedens betydning ved beregning af småhusets energibehov med markering af krav for standardbyggeri med og uden måling af lufttæthed og bygningsklasse 2020.
5.2.1 Forhold der tages hensyn til i energiberegningen
Udover varmetab gennem klimaskærmen tager beregningen af energibehovet også hensyn til varmetilskud fra personer, elektriske apparater og solindfald gennem vinduer og yderdøre med glas.
Desuden medregnes el-behov til bygningsdrift, fx til ventilation, cirkulationspumper, styringsautomatik m.m. For småhuse indgår belysning ikke i beregningen af energibehovet.
VE-anlæg
Ved beregningen af småhusets energibehov kan der tages hensyn til vedvarende energikilder (VE-anlæg), fx solvarme, solceller og varmepumper. Det er dog et krav, at fælles VE-anlæg skal opføres i bebyggelsen eller i nærheden. I nærheden er i denne sammenhæng i kommunen eller for en yderligt beliggende bygning også en beliggenhed i umiddelbar nærhed af bygningen, selv om denne placering er i nabokommunen.
Der kan højst medregnes el-produktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller, svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr. år i energirammen (BR15, Bilag 6, Afsnit 3).
Varmeforsyningens energieffektivitet
Beregningen af småhusets energibehov afhænger også af den anvendte varmeforsynings energieffektivitet. Tabel 10 viser hvordan de forskellige energiformer sidestilles i energiberegningen.
Tabel 10. Sammenvejning af energiformer. Energifaktorerne afspejler, hvor energieffektivt energien generelt bliver produceret (BR15, Bilag 6).
Energiramme [kWh/m²] | Fjernvarme | Naturgas, Olie, Biomasse | El |
|---|---|---|---|
Standardbyggeri | 0,8 | 1,0 | 2,5 |
Bygningsklasse 2020 | 0,6 | 1,0 | 1,8 |
Arealtillæg for kældre
For småhuse med opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indregnes i etagearealet, indregnes en procentdel af kælderarealet i energirammen, se tabel 11. Arealtillægget er det samme uanset, om bygningen opføres som standardbyggeri eller som bygningsklasse 2020.
Tabel 11. Arealtillæg i procent af kælderareal, der indregnes i energirammen for helt eller delvist opvarmede kældre for både standardbyggeri og bygningsklasse 2020 (BR15, Bilag 6).
Opvarmning | Arealtillæg [%] |
|---|---|
Ingen | 0 |
5 °C < temp. < 15 °C | 35 |
temp. > 15 °C | 50 |
5.2.2 Beregnet energibehov og målt energiforbrug
Beregningen af bygningens energibehov efter SBi-anvisning 213 er en beregning af bygningens energimæssige ydeevne under standardiserede beregningsforudsætninger.
Brugeradfærd, som for eksempel badevaner, har stor indflydelse på det målte energiforbrug, når småhuset er taget i brug af beboerne. Der kan derfor være stor forskel mellem det beregnede energibehov og det målte energiforbrug.
Ved beregning af energibehovet forudsættes blandt andet (se også figur 26):
Indetemperaturen regnes at være 20 °C i gennemsnit året rundt.
Varmtvandsforbrug sættes til 250 liter pr. m2 (dog maks. 60 m3/år pr. boligenhed) og en varmtvandstemperatur på 55 °C.
Udeklimaet er baseret på vejrdata fra perioden 2001-2010 (Danish Design Reference Year, DRY 2013 (Wang, Scharling, Wittchen & Kern-Hansen, 2013)).
Varmetilskud fra personer er 1,5 W pr. m2, dog maks. 360 W pr. boligenhed.
Varmetilskud fra elektriske apparater er 3,5 W pr. m2, dog min. 210 W og maks. 840 W.
Figur 26. Illustration af eksempler på standardiserede forudsætninger ved beregning af energibehovet, hvor andre vejrforhold eller en anden brugeradfærd kan medføre forskelle i forhold til det målte energiforbrug.
Indetemperatur
Indetemperaturen påvirker i høj grad energiforbruget i bygningen. For hver grad indetemperaturen afviger fra standardantagelsen om 20 °C, stiger/falder energiforbruget med ca. 6-8 %.
Varmtvandsforbrug
Ved energiberegninger antages et varmtvandsforbrug i boliger på 250 l/m2 pr. år. For hver 50 l/m2 pr. år forbruget af varmt brugsvand afviger fra standardantagelsen om 250 l/m2 pr. år, stiger/falder energiforbruget med ca. 4 %.
Udeklima
Udeklimaet kan påvirke det målte energiforbrug, fx kan nogle år med særligt kolde vintre medføre større varmeforbrug, og omvendt for år med varmere vintre.
Varmetilskud fra personer
Varmetilskuddet fra personer antages at være 1,5 W/m2. Fra Danmarks Statistik ved man, at man i gennemsnit har et boligareal på 60 m2 pr. person, og dermed er varmetilskuddet fra personer på mindst 90 W pr. bolig og maksimalt 360 W pr. boligenhed, svarende til mindst én person og maksimalt fire personer pr. boligenhed.
Varmetilskud fra elektriske apparater
Varmetilskuddet fra udstyr antages at være 3,5 W/m2. Dermed er varmetilskuddet fra udstyr på mindst 210 W pr. bolig og maksimalt 840 W pr. boligenhed, svarende til mindst én person og maksimalt fire personer pr. boligenhed.
Udførelsesfejl
Byggeri kan også være udført med fejl, der påvirker det målte energiforbrug, og som beregningen af energibehovet ikke tager højde for. For eksempel utætheder i klimaskærmen, hvis der ikke er udført trykprøvning, eller manglende indregulering af ventilations- og varmeinstallationer.
5.3 Dimensionerende transmissionstab
Transmissionstab – også kaldet varmetab – er den varmemængde, der pr. tidsenhed strømmer gennem bygningens klimaskærm på grund af temperaturforskelle mellem ude og inde. Det dimensionerende transmissionstab er transmissionstabet ved en standardiseret temperaturforskel mellem ude og inde, jf. fx DS 418 (Dansk Standard, 2011).
Kravet til det dimensionerende transmissionstab gælder for klimaskærmen eksklusiv vinduer og yderdøre, da vinduer og yderdøre forventes at have kortere levetid end tag, ydervægge og terrændæk (BR15, kap. 7.2.1, stk. 8 og kap. 7.2.4.1, stk. 1). Kravet skal sikre, at der anvendes et rimeligt varmeisoleringsniveau for klimaskærmen som helhed. Det dimensionerende transmissionstab opgøres pr. m² klimaskærm. Kravene for standardbyggeri og bygningsklasse 2020 er for småhuse i en etage vist i tabel 12. Kravene er suppleret med de tilsvarende omregnede varmeisoleringstykkelser, hvis de enkeltvis skal overholde kravet. For småhuse i to etager er det dimensionerende transmissionstab 5,0 W for standardbyggeri og 4,7 W for bygningsklasse 2020 (BR15, kap. 7.2.1, stk. 8 og kap. 7.2.4.1, stk. 1).
Bygningsreglementet regner med hele antal etager. En bygning med udnyttet tagetage (1½-plans hus) skal således overholde kravet for byggeri i to etager.
Tabel 12. Eksempler på, hvordan krav til maksimalt dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen typisk kan overholdes for standardbyggeri og bygningsklasse 2020 for småhuse i én etage (BR15, kap. 7.2.1, stk. 8 og kap. 7.2.4.1, stk. 1).
Maks. dimensionerende transmissionstab for småhuse i én etage | Omregnet ca. varmeisoleringsniveau (U-værdi angivet i parentes [W/m2K]) | |||
|---|---|---|---|---|
 |  |  | ||
[W pr. m² klimaskærm] | Terrændæk [mm] | Ydervæg [mm] | Tag/loft [mm] | |
Standardbyggeri | ||||
Eksempel 1 | 4,0 | 200 (0,12) | 190 (0,18) | 425 (0,08) |
Eksempel 2 | 4,0 | 225 (0,11) | 190 (0,18) | 400 (0,09) |
Bygningsklasse 2020 | ||||
Eksempel 1 | 3,7 | 250 (0,10) | 250 (0,14) | 375 (0,10) |
Eksempel 2 | 3,7 | 350 (0,07) | 190 (0,18) | 450 (0,08) |
Eksempel 3 | 3,7 | 300 (0,08) | 190 (0,18) | 500 (0,07) |
Note: I eksemplerne er der benyttet isoleringsklasse 37 i loft og ydervæg og klasse 31 i terrændæk. Hvis der i terrændækket også indgår et kapillarbrydende lag af fx letklinker, kan de angivne isoleringstykkelser reduceres, så længe at U-værdien er højest svarende til værdierne i tabellen. Tabet i samlinger mellem bygningsdelene (linjetab) er antaget at bidrage med 15 % ekstra transmissionstab.
5.4 Mindstekrav til varmeisolering
5.4.1 Krav til bygningsdeles varmeisolering
De enkelte bygningsdele skal enkeltvis overholde minimumskrav til varmeisoleringsniveau (maksimale U-værdier) (BR15, kap. 7.6 og kap. 7.2.4). Jo lavere U-værdien er for en bygningsdel – jo bedre er varmeisoleringsevnen.
Det vil sige, at selv om et byggeri kan overholde kravene til både energiramme og det dimensionerende varmetab, er der en nedre grænse for, hvor dårligt varmeisolereret en bygningsdel kan udføres. Kravene skal mindske risikoen for, at der forekommer træk og fugtproblemer på grund af dårligt varmeisolerede konstruktioner. Specifikke krav for bygningsdelenes U-værdier er vist i tabel 13 og illustreret med eksempler i figur 27.
Krav til mindste varmeisolering for bygningsdele for bygningsklasse 2020 er med få undtagelser de samme som for standardbyggeri, se dog afsnit 5.6, Særlige krav for bygningsklasse 2020.
Der gælder særlige energikrav til facadevinduer og ovenlysvinduer, se afsnit 5.4.3, Krav til vinduers energibalance.
Tabel 13. Mindstekrav til varmeisolering af bygningsdele for standardbyggeri, jf. BR15, kap. 7.6 og kap. 7.2.4. I bygningsdelens varmeisoleringsniveau skal medtages betydningen af kuldebroer, fx fra murbindere i en hulmur eller træskelet i en let ydervæg. Se også figur 27.
Bygningsdel | Standard byggeri | Bygningsklasse 2020 |
|---|---|---|
U-værdi [W/m² K] | U-værdi [W/m² K] | |
Ydervægge og kældervægge mod jord | 0,30 | 0,30 |
Etageadskillelser og skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mindst 5 °C lavere end temperaturen i det aktuelle rum | 0,40 | 0,40 |
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum | 0,20 | 0,20 |
Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede | 0,50 | 0,50 |
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag | 0,20 | 0,20 |
Yderdøre uden glas | 1,40 | 0,80 |
Yderdøre med glas | 1,50 | 1,00 (el. Eref ≥ 0) |
For porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 °C eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum | 1,80 | 1,40 (porte) 0,80 (lemme) |
Ovenlyskupler | 1,40 | 1,20 (el. Eref ≥ 10) |
Isolerede partier i glasydervægge | 0,60 | 0,60 |
Figur 28 viser betydningen af større varmeisoleringstykkelser i en typisk konstruktion til tag/loft af træ og tilsvarende for en tung ydervæg. På den venstre y-akse ses effekten for konstruktionens U-værdi. På den højre y-akse ses effekten for det årlige varmetab pr. m².
Figur 27. Illustration af krav til mindste varmeisolering af bygningsdele for standardbyggeri, jf. BR15, kap. 7.6. Se også tabel 13.
Figur 28. U-værdien som funktion af varmeisoleringstykkelsen for en typisk tag/loft-konstruktion af træ og en tung ydervæg. Varmeisoleringsmaterialet er antaget at være lambda klasse 37. De sorte prikker markerer mindstekravet for varmeisoleringsniveauet (BR15, kap. 7.6), dvs. 125 mm for ydervæg og 175 mm for tag/loft.
5.4.2 Krav til samlingers varmeisolering
Ud over kravene til hovedbygningsdelenes mindste varmeisoleringsniveau stilles der også et mindstekrav til varmeisolering af samlingerne mellem bygningsdele, fx mellem vinduer og ydervæg eller mellem ydervæg og gulv. Varmetabet ved samlinger benævnes normalt ’linjetabet’ og udgør i nye bygninger typisk mellem 10 og 20 % af det samlede varmetransmissionstab gennem klimaskærmen. Linjetabskravene er vist i tabel 14.
Tabel 14. Maksimalt linjetab for samlinger mellem bygningsdele, jf. BR15, kap. 7.6, se også figur 29.
Linjetab | Ψ-værdi [W/m K] |
Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 °C | 0,40 |
Fundamenter omkring gulve med gulvvarme | 0,20 |
Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme | 0,06 |
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler | 0,20 |
Figur 29. Illustration af krav til maksimalt linjetab mellem bygningsdele, jf. BR15, kap. 7.6. Se også tabel 14.
5.4.3 Krav til vinduers energibalance
I Bygningsreglement 2015 gælder særlige regler for energikrav til vinduer.
Årsagen er, at vinduer adskiller sig fra de øvrige bygningsdele ved, at de også bidrager til opvarmning af bygningen i form af solindfaldet gennem ruden. Der kan være stor forskel på de forskellige vinduesprodukters evne til at holde på varme og lade solindfaldet slippe ind. Derfor er der et særskilt kravsæt til vinduets samlede energibalance (benævnt Eref -værdi), som er forskellen mellem solindfaldet og varmetabet, som beregnes hen over fyringssæsonen. Kravene er vist i tabel 15.
Der er indført en national, frivillig mærkningsordning, der klassificerer vinduer efter energibalancen (www.energivinduer.dk). Energimærkningsskalaen for vinduer er vist i tabel 16. Af tabellen ses, at det ved nybyggeri kun er tilladt at anvende vinduer, der opfylder krav til energimærke A eller B.
Fra 2020 er det forventelige krav til vinduer svarende til energimærke A. Ved valg af vinduer med energimærke A er vinduet at betragte som energineutralt i henhold til de fastsatte beregningsregler. Det lukker altså lige så meget solenergi ind, som det taber i varme beregnet hen over fyringssæsonen.
Tabel 15. Krav til energibalance for facadevinduer, glasydervægge og ovenlysvinduer, samt glastage i standardbyggeri og bygningsklasse 2020 med angivelse af energimærke (www.energivinduer.dk), jf. BR15, kap. 7.6, stk. 2, og kap. 7.2.4.1, stk. 4.
Vinduestype | Bygningsklasse 2020 | Standardbyggeri | ||
|---|---|---|---|---|
Energibalance, Eref [kWh/m² pr. år] | Energimærke | Energibalance, Eref [kWh/m² pr. år] | Energimærke | |
Facadevindue og glasydervæg | ≥ 0 | A | ≥ −17 | B |
Ovenlysvindue og glastag | ≥ 10 | Energimærkes ikke | ≥ 0 | Energimærkes ikke |
Tabel 16. Grænseværdier for energimærkning af vinduer baseret på energibalancen (Eref) (www.energivinduer.dk).
Energimærke | Energibalance, Eref [kWh/m²] | |
|---|---|---|
 | A | 0 ≤ Eref |
B | −17 ≤ Eref < 0 | |
C | −33 ≤ Eref < −17 | |
D | −55 ≤ Eref < −33 | |
E | −60 ≤ Eref < −55 | |
F | Eref < −60 |
5.5 Energikrav til installationer
For standardbyggeri gælder der i forhold til energikrav i Bygningsreglement 2015, kap. 7, en række supplerende energikrav til varme- og ventilationsinstallationer, som beskrives i kapitel 8, Installationer.
Varmeisolering af installationer
Installationer, fx varmerør eller ventilationskanaler, skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer (Dansk Standard, 2013b) (BR15, 8.1, stk. 9).
Ventilationsanlæg
Ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning til forsyning af én bolig skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 80 %, og elforbruget til lufttransport (SEL-værdi) må ikke overstige 1000 J/m³ udeluft ved drift med maksimalt tryktab (BR15, kap. 8.3, stk. 6).
Varmeinstallationer
Bygningsopvarmning i nybyggeri skal som udgangspunkt baseres på vedvarende energi (BR15, kap. 7.1, stk. 7).
Varmeinstallationer med vedvarende energi er for eksempel fjernvarmeanlæg, varmepumper og solvarmeanlæg. Energikrav til varmeinstallationer med vedvarende energi er beskrevet i afsnit 5.9, Solvarmeanlæg, solcelleanlæg og varmepumper.
I nogle tilfælde vil det fortsat være tilladt at anvende kedler baseret på fossile brændsler, fx olie eller naturgas. Ved opvarmning med naturgas skal kedlen have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 % ved fuldlast og 105 % ved dellast, svarende til en kondenserende kedel. Oliekedler skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 % ved fuldlast og 105 % ved dellast, svarende til en kondenserende kedel.
5.6 Særlige krav for bygningsklasse 2020
Opførelse af småhuse i bygningsklasse 2020 kræver, at en række supplerende krav til bygningsdele og udførelse er opfyldt ud over energikravene, der er beskrevet i afsnit 5.2 og 5.4.
Generelt er kravene fastsat ud fra, at der skal anvendes de mest energieffektive produkter og løsninger, der findes på markedet.
De supplerende krav i bygningsklasse 2020 er blandt andet:
- Glasarealet skal svare til mindst 15 % af gulvarealet, hvis rudens lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. For kupler og ovenlysvinduer indregnes arealet med faktor 1,4 (BR15, kap. 7.2.4.1, stk. 6)
- Ventilationsanlæg, der forsyner én bolig, skal udføres med en varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 85 %, og det specifikke elforbrug må ikke overstige 800 J/m³
- Luftvarme skal udføres med individuel rumregulering (BR15 kap. 7.2.4.1, stk. 12).
- Kravet til klimaskærmens tæthed er 0,5 l/s pr. m2.
5.7 Tilbygninger og ændret anvendelse
Bygningsreglementet stiller energikrav til nye tilbygninger og til eksisterende byggeri, der ændrer anvendelse til beboelse (BR15, kap. 7.3).
5.7.1 Definitioner og eksempler
Ny tilbygning
En tilbygning medfører, at det bebyggede areal eller etagearealet øges som ved opførelse af nyt byggeri.
Ændret anvendelse
Eksisterende byggeri, der ændrer anvendelse til beboelse og medfører et væsentligt større energibehov.
Typiske eksempler på tilbygninger og ændret anvendelse for småhuse, hvor der stilles energikrav i Bygningsreglement 2015, er vist i tabel 17, se også figur 30.
Tabel 17. Typiske eksempler på tilbygninger og ændret anvendelse for småhuse. Se også figur 30.
Eksempel | Kategori |
|---|---|
Ny tagetage på eksisterende hus med fladt tag | Tilbygning |
Ny større kvist på eksisterende udnyttet tagetage (Kvist øger etagearealet) | Tilbygning |
Ny karnap | Tilbygning |
Udgravning af ny kælder, der inddrages til beboelse | Tilbygning |
Inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse | Ændret anvendelse |
Eksisterende bygning inddrages til beboelse | Ændret anvendelse |
Inddragelse af garage eller udhus til beboelse | Ændret anvendelse |
Inddragelse af uopvarmet kælder til beboelse | Ændret anvendelse |
Et kontorbyggeri, der ændres til beboelse, er ikke ændret anvendelse i energimæssig henseende og medfører ikke energikrav.
For at en kælder skal kunne omdannes til beboelse, er der en række krav i bygningsreglementet, som skal opfyldes, fx vedrørende gulvniveau, indeklima og brandsikkerhed.
Figur 30. Typiske eksempler på tilbygninger og ændret anvendelse for småhuse, hvor der stilles energikrav i Bygningsreglement 2015. Se også tabel 17.
Når boligens etageareal øges, skal der altid søges om byggetilladelse, jf. BR15, kap. 1.6, stk. 1, nr. 1. Dog betragtes udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm ikke som en udvidelse af etagearealet (Vejl. BR15, kap. 1.6, stk. 1, nr. 1).
5.7.2 Overholdelse af krav
Ved nye tilbygninger skal energikrav opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til U-værdier og linjetab for de enkelte bygningsdele under forudsætning af, at vinduesarealet maksimalt udgør 22 % af etagearealet. Alternativt kan der udføres en varmetabs- eller en energibehovsberegning, hvorved der opnås større frihed til et individuelt design.
Ved ændret anvendelse af eksisterende bygninger til beboelse stilles tilsvarende krav til de enkelte bygningsdeles varmeisoleringsniveau. Kan kravet ikke overholdes, kan der kompenseres for den manglende ydeevne ved efterisolering eller installation af et VE-anlæg.
Tabel 18 viser kravene til U-værdi og linjetab for de enkelte bygningsdele ved tilbygning eller ændret anvendelse af en eksisterende bygning.
Varmetabsberegning
Ved beregning af varmetabsrammen for en tilbygning kan varmetabet gennem 50 % af den eksisterende klimaskærm, som tilbygningen dækker, modregnes varmetabet fra den nye tilbygning. Vinduer kan indregnes som de reelle vinduer eller vinduer med U-værdi på 1,2 W/m²K (vejl. BR15, kap. 7.3.3, stk. 1).
Eksempel på varmetabsberegning af tilbygning er vist i SBi-anvisning 213, Bygninger energibehov (Aggerholm & Grau, 2016).
Tabel 18. Mindstekrav til varmeisolering af bygningsdele for tilbygninger og ved ændret anvendelse, jf. BR15 kap. 7.3.2 og kap. 7.6. For vinduer, døre, porte, lemme, ovenlysvinduer og ovenlyskupler gælder U-værdierne for den faktiske størrelse.
Bygningsdel | U-værdi [W/m² K] |
|---|---|
Ydervægge og kældervægge mod jord | 0,15 |
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 5 °C eller mere end 5 °C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. | 0,40 |
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum | 0,10 |
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag | 0,12 |
Lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 5 °C eller mere end 5 °C lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). | 1,40 |
Ovenlyskupler | 1,40 |
Yderdøre uden glas. | 1,40 |
Yderdøre med glas. | 1,50 |
Vinduer og glasydervægge | Eref ≥ −17 kWh/m² pr. år |
Ovenlysvinduer og glastage | Eref ≥ 0 kWh/m² pr. år |
Linjetab | Ψ-værdi [W/m K] |
Fundamenter | 0,12 |
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. | 0,03 |
Samling mellem ovenlysvinduer og ovenlyskupler | 0,10 |
5.8 Klimaskærmens tæthed
Klimaskærmens tæthed har betydning for både småhusets målte energiforbrug og ved beregning af energibehovet, og derfor er det vigtigt allerede i projekteringsfasen at planlægge, hvordan klimaskærmens tæthedsplan sikres.
5.8.1 Tæthedsplanet
Tæthedsplanet er et lufttæt plan, som omkranser husets opvarmede indre, og som forhindrer, at indeluft strømmer ukontrolleret gennem klimaskærmen. Tæthedsplanet vil typisk følge husets klimaskærm, bestående af lette og tunge ydervægge med vinduer og yderdøre, loft- eller tagkonstruktion og terrændæk.
I konstruktioner med en dampspærre i form af en folie, udgør denne tæthedsplanet.
Kritiske steder i tæthedsplanet med risiko for utætheder er, hvor bygningsdele er placeret i forskudte planer, ved overgange mellem bygningsdele og ved gennemføringer, se figur 31.
Figur 31. Tæthedsplanet omkranser husets opvarmede indre. Kritiske steder med risiko for utætheder er ved installationsgennemføringer og hvor bygningsdele samles (markeret med blå cirkel).
For at sikre mod utætheder kræves, at detaljerne omkring de kritiske steder er projekteret omhyggeligt og er bygbare.
Dampspærren skal placeres på den varme side af isoleringen. Erfaringsmæssigt er den mest sikre placering lidt inde i varmeisoleringen (maks. 1/3) – regnet fra indersiden (den varme side).
Samlinger, gennemføringer og tilslutninger skal udføres med fast underlag, fx 15 mm krydsfinerplade. Samlinger eller tilslutninger udføres med mindst 50 mm overlæg. For at opnå god lufttæthed skal alle samlinger, tilslutninger og gennemføringer som hovedregel sikres yderligere ved klæbning.
Generelle anbefalinger for projektering og udførelse af dampspærre findes i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013) og SBi-anvisning 267, Småhuse – klimaskærmen (Møller et al., 2016).
Eksempler på løsninger til gennemføringer af installationer i lofter med dampspærre er vist i figur 32.
Figur 32. Eksempler på samlingsmetoder ved gennemføring af ventilationskanaler og ledninger i loftkonstruktion med dampspærre.
a) Firkantet ventilationskanal med flange, der er fastgjort til fast underlag. Dampspærren fastgøres til flangen med for eksempel tape.
b) Rund ventilationskanal med fleksibel rørmanchet, der fastgøres over fast underlag til dampspærre med for eksempel tape.
c) Ledning med præfabrikeret manchet, der klæbes direkte på dampspærre over fast underlag.
b) Rund ventilationskanal med fleksibel rørmanchet, der fastgøres over fast underlag til dampspærre med for eksempel tape.
c) Ledning med præfabrikeret manchet, der klæbes direkte på dampspærre over fast underlag.
5.8.2 Bestemmelse af tæthed
Klimaskærmens tæthed bestemmes efter DS/EN ISO 9972, Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator (Dansk Standard, 2015b).
Standarden beskriver fremgangsmåder til måling af luftgennemtrængelighed i bygninger eller i dele af en bygning ved hjælp af tryksætning af bygningen. En hyppigt anvendt metode er den såkaldte ’blowerdoor-metode’, som i korthed går ud på, at en større åbning i husets klimaskærm, typisk en yderdør, midlertidigt erstattes af en lufttæt ramme med en indbygget ventilator, mens alle andre tilsigtede åbninger (yderdøre, vinduer, udeluftventiler, emhætte m.m.) lukkes eller forsegles. Ventilatoren kan skabe enten overtryk eller undertryk i huset og ved at måle sammenhængende værdier af trykforskellen over klimaskærmen og volumenstrømmen gennem ventilatoren/trykfaldet over ventilatoren, er det muligt at beregne værdier, som karakteriserer klimaskærmens tæthed. Resultatet af målingen angives ved gennemsnittet af over- og undertryk ved 50 Pa.
De utætheder, der kan forekomme i klimaskærmen, kan under trykprøvningen kortlægges ved hjælp af røg, lufthastighedsmåling eller termografering. Termografering af bygninger udføres i overensstemmelse med reglerne angivet i DS/EN 13187, Bygningers termiske ydeevne. Kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm. Infrarød metode (Dansk Standard, 1999).
Figur 33 viser et eksempel på et resultat af en tæthedsprøvning.
Figur 33. Eksempel på resultat af prøvning af klimaskærmens tæthed ved henholdsvis over- og undertryk. Den gennemsnitlige volumenstrøm gennem klimaskærmen ved 50 Pa er målt til 169 l/s. Husets etageareal er 223 m2. 169/223 = 0,76 l/s pr. m2. Klimaskærmens tæthed lever således op til kravet 1,0 l/s pr. m2.
5.9 Solvarmeanlæg, solcelleanlæg og varmepumper
Bygningsreglement 2015 stiller krav om, at opvarmning af bygninger skal baseres på vedvarende energi (BR15, kap. 7.1, stk. 7).
Med vedvarende energi forstås energi fra vedvarende, ikke-fossile kilder, herunder for eksempel solvarmeanlæg og varmepumper.
5.9.1 Krav til solvarmeanlæg, solcelleanlæg og varmepumper
Bygningsreglementets kapitel 8.1 stiller en række generelle krav til udførelse, drift og vedligeholdelse af installationer, herunder også solvarme-, solcelle- og varmepumpeanlæg.
De specifikke bestemmelser vedrørende solvarme-, solcelle- og varmepumpeanlæg herunder også energieffektiviteten af varmepumper fremgår af kapitel 8.6, Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper.
Generelt skal installationer udføres, så de ikke er til fare for personer eller medfører skader på huset og ikke medfører brand- eller eksplosionsfare. I tilknytning hertil er der bestemmelser om maksimal overfladetemperatur og om mindsteafstand til brændbart materiale.
Der er desuden krav om, at beboerne ikke må generes af lyd fra bygningens installationer (BR15, kap. 6.4.2, stk. 1), se afsnit 3, Støj fra installationer.
5.9.2 Solvarmeanlæg
Et korrekt dimensioneret solvarmeanlæg kan typisk spare ca. 70 % af energibehovet til varmt brugsvand.
Solvarmepanelernes tilslutningsrør skal være varmeisolerede og bør ikke være i direkte kontakt med brændbare materialer.
Solvarmeanlæg installeret i forbindelse med kedelanlæg indebærer den fordel, at disse kan slukkes i sommerhalvåret, hvorved tomgangstabet reduceres. Ligeledes kan solvarmeanlæg installeret i forbindelse med et badeværelse med gulvvarme og håndklædetørrer, der er i drift i sommermånederne, opnå en højere ydelse.
5.9.3 Solcelleanlæg
Solcelleanlæg betragtes i Stærkstrømsbekendtgørelsen som særlige installationer, og er behandlet i kapitel 712, Solcellesystemer, i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6A (Sikkerhedsstyrelsen, 2006).
Solceller bør anbringes, så hældningen er mindst 15 grader med vandret og afvigelsen fra syd højst 90 grader. Desuden bør solceller anbringes skyggefrit; delvis skygge medfører, at produktionen fra hele feltet ophører.
5.9.4 Varmepumper og normeffektfaktorer
Af hensyn til varmepumpens ydeevne er det af stor betydning, at den er dimensioneret til det energibehov, den skal kunne dække, svarende til husets varmetab og opvarmning af brugsvand. En for lille varmepumpe vil kræve ekstra meget tilskudsenergi, typisk elektricitet, og en for stor varmepumpe vil få mange start/stop sekvenser, der går ud over anlæggets driftsøkonomi og levetid.
Energikrav til varmepumper
Varmepumper skal kunne dække opvarmningen under dimensionerende forhold i henhold til DS 418 (Dansk Standard, 2011a) – med mindre der er et supplerende varmesystem.
Varmepumper skal opfylde kravene i EU-forordninger om krav til miljøvenligt design af anlæg til opvarmning (Forordning nr. 813, 2013) samt klimaanlæg og komfortventilatorer (Forordning nr. 206, 2012).
Dette medfører, at:
- Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning ikke må være under 100 %
- For lavtemperaturvarmepumper må årsvirkningsgraden ved rumopvarmning dog ikke være under 115 %.
Med virkning fra 26. september 2017 skærpes kravene:
- Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning må ikke være under 110 %
- For lavtemperaturvarmepumper må årsvirkningsgraden ved rumopvarmning dog ikke være under 125 %.
Klimaanlæg med enkelt- eller dobbeltkanal skal overholde mindstekrav i tabel 19.
Varmepumpelisten indeholder de varmepumper på det danske marked, som er testet og dokumenteret og overholder alle lovkrav. Listen opdateres løbende på temaside vedrørende varmepumper på www.sparenergi.dk.
Tabel 19. Mindstekrav til energieffektivitet for klimaanlæg afhængig af kølemidlet, jf. tabel 6 i forordning om krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (Forordning nr. 206, 2012).
Hvis kølemidlets GWP > 150 og ydelse < 6 kW | Hvis kølemidlets GWP < 150 og ydelse < 6 kW | Hvis kølemidlets GWP > 150 og ydelse 6-12 kW | Hvis kølemidlets GWP < 150 og ydelse 6-12 kW | ||
|---|---|---|---|---|---|
Klimaanlæg, undtaget klimaanlæg med dobbeltkanal og enkeltkanal | SEER | 4,60 | 4,14 | 4,30 | 3,87 |
SCOP (Middel varmesæson) | 3,80 | 3,42 | 3,80 | 3,42 | |
Dobbeltkanal- klimaanlæg | EERrated | 2,60 | 2,34 | 2,60 | 2,34 |
COPrated | 2,60 | 2,34 | 2,60 | 2,34 | |
Enkeltkanal- klimaanlæg | EERrated | 2,60 | 2,34 | 2,60 | 2,34 |
COPrated | 2,04 | 1,84 | 2,04 | 1,84 |
GWP (potentiale for global opvarmning) er defineret som det anslåede bidrag fra 1 kg af det kølemiddel, der anvendes i dampkompressionscyklussen, til den globale opvarmning over en tidshorisont på 100 år, udtrykt i kg CO2-ækvivalent (kg CO2 eq.).
SEER (sæsonenergivirkningsfaktor) er apparatets overordnede energivirkningsfaktor, der er repræsentativ for hele kølesæsonen, beregnet som det årlige referencekølebehov divideret med det årlige elforbrug til køling.
SCOP (sæsoneffektfaktor) er apparatets overordnede effektfaktor, som er repræsentativ for hele den valgte varmesæson (værdien af SCOP gælder for en valgt varmesæson), beregnet som det årlige referencevarmebehov divideret med det årlige elforbrug til opvarmning.
EERrated (nominel energivirkningsfaktor) er et apparats oplyste køleydelse i kW divideret med det nominelle effektoptag til køling i kW, når apparatet køler ved standarddriftsforhold.
COPrated (nominel effektfaktor) er et apparats oplyste varmeydelse i kW divideret med det nominelle effektoptag til opvarmning i kW, når apparatet varmer ved standarddriftsforhold.
Der stilles tillige krav til anlæggets elforbrug i slukket tilstand og stand-by-tilstand, se tabel 20.
Tabel 20. Krav til maksimalt elforbrug i slukket tilstand og stand-by-tilstand for klimaanlæg med enkeltkanal eller dobbeltkanal og komfortventilatorer, jf. tabel 7 i forordning om krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (Forordning nr. 206, 2012).
Slukket tilstand | Udstyrets elforbrug i enhver slukket tilstand må ikke overstige 0,50 W |
|---|---|
Stand-by-tilstand | Udstyrets energiforbrug i enhver tilstand, der kun indebærer en reaktiveringsfunktion, eller som kun indebærer en reaktiveringsfunktion og alene en angivelse af en aktiveret reaktiveringsfunktion, må ikke overstige 0,50 W |
Udstyrets elforbrug i enhver tilstand, der kun indebærer informations- eller statusvisning, eller som kun indebærer en kombination af reaktiveringsfunktion og informations- eller statusvisning, må ikke overstige 1,00 W | |
Krav om stand-by-tilstand og/eller slukket tilstand | Udstyr skal, medmindre det ikke er hensigtsmæssigt i forbindelse med den tilsigtede brug, give mulighed for en slukket tilstand og/eller standby-tilstand og/eller enhver anden tilstand, der ikke overskrider de gældende krav til elforbrug i slukket tilstand og/eller stand-by-tilstand, når udstyret er tilsluttet el-nettet. |
Energistyring | Når udstyret ikke benyttes til hovedfunktionen, eller når andre energiforbrugende produkter ikke afhænger af dets funktioner, skal udstyret, medmindre det ikke er hensigtsmæssigt i forbindelse med den tilsigtede brug, være forsynet med en energistyringsfunktion eller en tilsvarende funktion, som automatisk efter den kortest mulige tidsperiode, der er hensigtsmæssig i forbindelse med udstyrets tilsigtede brug, slår udstyret over i:
|
Normeffektfaktor
Værdien af en varmepumpes 'normeffektfaktor' er bestemmende for varmepumpens energieffektivitet i henhold til Energistyrelsens energimærkningsordning. Normeffektfaktoren indikerer forholdet mellem den energi, som varmepumpen afgiver og forbruger over et 'normal-år'. Jo højere normeffektfaktor – jo bedre er varmepumpen til at producere varme.
Varmepumper angives med en normeffektfaktor for henholdsvis tilslutning til et radiatorsystem og et gulvvarmesystem. Begge værdier inkluderer opvarmning af brugsvand.
Normeffektfaktorerne er retningsgivende og kan benyttes til sammenligning af forskellige varmepumper. Normeffektfaktorerne kan ikke alene benyttes til at bestemme energiforbruget på et konkret hus. Dette vil kræve en mere detaljeret undersøgelse af det konkrete hus og installation (Teknologisk Institut, 2009).
5.10 Sommerhuse
Ved opførelse af sommerhuse og nye tilbygninger til sommerhuse stilles der krav til hovedbygningsdelenes U-værdier og linjetab som vist i tabel 21. Dette er under forudsætning af, at det samlede vinduesareal ikke overstiger 30 % af det opvarmede etageareal.
Værdierne i tabel 21 kan fraviges, hvis der for eksempel ønskes et større vinduesareal end 30 %, hvis det samlede dimensionerende varmetab ved transmission ikke bliver større, end hvis kravene i tabel 21 var opfyldt.
Tabel 21. Bygningsreglementets krav for varmeisolering af bygningsdele til sommerhuse. I bygningsdelens varmeisoleringsniveau skal medtages betydningen af kuldebroer, fx fra murbindere i en hulmur eller træskelet i en let ydervæg.
Bygningsdel | U-værdi [W/m² K] |
|---|---|
Ydervægge og kældervægge mod jord | 0,25 |
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede | 0,40 |
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum | 0,15 |
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge samt flade tage | 0,15 |
Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer og -kupler mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede | 1,80 |
Linjetab | Ψ-værdi W/mK |
Fundamenter | 0,15 |
Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme | 0,03 |
Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag | 0,10 |
5.11 Opmærksomhedspunkter
Kvalitetssikring af byggeriets energiforhold, kan opdeles i en planlægningsfase og en udførelses- og afslutningsfase.
Planlægningsfasen
Planlægningsfasen indeholder følgende opmærksomhedspunkter:
Planlæg bygningens tæthedsplan – specielt ved samlinger mellem bygningsdele, og hvor installationer skal gennem tæthedsplanet.
- Udarbejd detaljerede tegninger, så kuldebroer i konstruktioner minimeres.
- Sørg for god plads til teknik og tekniske installationer.
- Planlæg orientering og størrelse af vinduer (glaspartier) nøje, så overtemperaturer undgås.
- Placer tekniske installationer, så der opnås så korte rørlængder som muligt (både koldt og varmt vand samt kloak).
- Sørg for plads til god varmeisolering af installationer, fx rør, varmtvandsbeholder samt kedel, og placér ventilationskanaler og -aggregat på den varme side af isoleringen.
- Reducer længden af ventilationskanaler mest muligt og brug glatte indvendige overflader og bløde bøjninger på kanalerne. Sørg i øvrigt for god adgang til rengøring og filterskift.
- Aggregat samt komponenter og kanalsystem skal være lufttætte. Indblæsning- og udsugningsåbninger skal placeres, så kortslutning undgås.
- Forsyn ventilatorer med reguleringsmuligheder, og overvej yderligere muligheder i køkken og baderum.
- Sørg for, at elektriske og sanitære rørgennemføringer i klimaskærmen udføres lufttæt og varmeisoleret.
- Brug lavenergiapparater og -udstyr.
Udførelsesfase
Udførelses- og afslutningsfasen indeholder følgende opmærksomhedspunkter:
- Skemalæg inspektioner undervejs i byggeriet.
- Kontroller derved konstruktionsdetaljer, mens det er muligt: fx at varmeisoleringen bliver lagt kontinuerligt, og at kuldebroer undgås.
- Kontroller, at eventuelle lednings- og rørgennemføringer (gennem dampspærren) er korrekt udført og forseglet.
- Udfør en tæthedsprøvning.
- Sørg for indregulering af ventilationen, og mål elforbruget.
- Kontroller, at rør er varmeisolerede.